Har du en oplevelse af:

At du skal passe på med, hvad du siger?
At du gør det bedste, du kan, men at det ikke er godt nok?
At du bliver udspurgt om, hvor og hvem du har været sammen med?
At du bliver tjekket og får kontrolleret dine sms’er eller Facebook-beskeder?
At det kan give problemer, hvis du går ud med dine venner?
At du bliver overtalt til at dyrke sex, selvom du ikke har lyst?
At du føler dig forfulgt eller bliver overvåget?
At du bliver skubbet, holdt fast eller nevet?
At du får ødelagt nogle af dine ejendele?
At du ikke må bestemme over dine egne penge?
At du bliver truet?
At dit barn bliver rusket i, truet, straffet eller ignoreret?
At du føler dig presset til at gøre ting, du ikke ønsker?

Alle ovenstående er eksempler på vold, og det er ikke okay.

Beskrivelse af voldsspiralen

I familier med vold tiltager skaderne i omfang ofte. Udviklingen beskriver så at sige en spiral.

Volden starter gerne med psykisk vold, ikke tilfældig, men velovervejet og systematisk. Den efterlader kvinden svækket og med lavt selvværd. Hun føler sig afkræftet og usikker på, hvad der kommer efterfølgende. Tilfældige tegn på ømhed fra mandens side, øger hendes usikkerhed og forvirring. Hun har svært ved at gennemskue, hvad det er, der egentligt foregår.

I forhold, hvor der er vold, bruger manden denne strategi for at få kontrol over kvinden. Oftest er forholdet fredeligt i begyndelsen, men udvikles efterhånden til at blive mere kontrolleret og voldeligt. Man kan inddele voldens spiral i tre faser:

Spændingsfasen
– optakten til voldsudbruddet

Manden opbygger en vrede, han bliver mere og mere utilfreds. Det kan være situationer, hvor han ikke får sin vilje, bliver jaloux eller at han bliver stresset over et barn, der kræver opmærksomhed/larmer/græder mv. Der er måske mindre voldsepisoder eller trusler. Kvinden forsøger at glatte ud, undgå konflikter og skabe balance igen.

Voldsudbrudsfasen

Spændingen kulminerer – manden bliver voldelig. Her begår manden overgreb på kvinden eller træder ind over hendes grænser. Forud for fysisk vold ligger ofte lang tids psykisk vold. Volden udvikler sig hele tiden – skadernes omfang bliver større og større.

Fortrydelsesfasen

Fasen efter voldsudbruddet, hvor voldsudøveren ofte fortryder sine handlinger og er bange for at miste sin partner. Denne fase kan også kaldes genopbygningsfasen og “honeymoonfasen” fordi den ligner det forhold de havde i begyndelsen. Fasen er præget af mandens anger og løfter om bedring til partneren. Han bliver igen kærlig og giver hende opmærksomhed. Denne fase er med til at opretholde parforholdet, idet fasen giver kvinden håb om, at det er muligt at få et lykkeligt liv med partneren. Hun får et glimt af det, hun drømmer om og længes efter med sin partner.

Gentagelsen

Efterhånden begynder han igen at blive utilfreds, og så er forholdet tilbage i spændingsfasen. Det er forskelligt hvor lang tid faserne varer, men efterhånden bliver genopbygningsfasen kortere og kortere, og voldsfasen bliver voldsommere og voldsommere. Det betyder også, at voldsepisoderne bliver hyppigere.